You Will Meet A Tall Dark Stranger

You Will Meet A Tall Dark Stranger Trailer

4/5 3.2/5.0

Original titel You Will Meet A Tall Dark Stranger
Genrer
Premieredato
Produktionsår 2010
Produktionsland
Instruktører Woody Allen
Skuespillere Anthony Hopkins, Naomi Watts, Josh Brolin, Antonio Banderas, Freida Pinto, Gemma Jones
Distributør Scanbox (DK-Cinema)

Synopsis

Woody Allen er tilbage i formidabel form med en vittig og begavet storbykomedie om to generationers passioner, kriser og fortumlede forsøg på at finde lykken. Som altid har Allen nogle af Hollywoods største stjerner ombord og i denne komedie brillerer Antonio Banderas, Naomi Watts, Anthony Hopkins, Josh Brolin og underskønne Freida Pinto, der blev verdensberømt med Slumdog Millionaire. Alfie (Anothony Hopkins) vågner en nat og er i panik! Tanken om at livets udløbsdato hastigt nærmer sig vil ikke forsvinde og får ham til at forlade konen, Helena. Den noget forsinkede midtvejskrise bearbejder Alfie ved at jagte ungdommens rus og han sætter fluks fitness, viagra og call girls på programmet. Helena står fortabt tilbage og ser næsten ingen anden udvej end at gøre en ende på det hele. For hvad gør man når et livslangt ægteskab er slut og frisuren og garderoben er fra forrige årtusinde? Datteren Sally (Naomi Watts) anbefaler sin mor at opsøge en spåkone, der kan hjælpe med at se på alle de nye muligheder et liv som single-senior kan tilbyde. Midt i forældrenes krise går Sally og roder med egne ægteskabelige problemer. Hun drømmer om at få sit eget galleri - gerne sammen med sin nuværende chef, galleriejeren Greg (Antonio Banderas)) som hun er håbløst forelsket i. Hendes mand Roy (Josh Brolin) er forfatter, men har kun én succesfuld udgivelse på cv'et og kæmper desperat for at skrible sit evighedsprojekt af en ny roman færdig. Men midt i skriveblokadens mørke tændes pludselig et lys, da Roy får fornyet inspiration hos den gudesmukke og charmerende genbo, Dia (Freida Pinto). De klamrer sig alle til drømmen om det lykkelige liv og den ukomplicerede kærlighed. Men der er ingen smutveje og måske er det i virkeligheden illusionen om den perfekte tilværelse, der er selve drivkraften i livet.