Total Recall

Total Recall Trailer

4/5 3.6/5.0

Original titel Total Recall
Genrer Fantasy, Action, Thriller, Science Fiction, Adventure
Premieredato
Produktionsår 2012
Produktionsland Canada,USA
Instruktører Len Wiseman
Skuespillere Colin Farrell, Jessica Biel, Kate Beckinsale, Bryan Cranston
Distributør Sony Pictures (dk)

Synopsis

”Total Recall” er en forrygende action thriller fra grænselandet mellem virkelighed, drømme og kunstigt skabt erindring. Velkommen til Rekall, det multinationale selskab, der kan forvandle dine vildeste drømme til noget, der ligner virkelige erindringer. For fabriksarbejderen Douglas Quaid (Colin Farrell) virker det – til trods for at han er lykkeligt gift med den smukke Lori (Kate Beckinsale) - som om en ’indre ferie’ kan være den perfekte pause fra hans ellers ret rutineprægede liv… - Virkelige erindringer om et spændende liv som superspion kan være lige det krydderi, som hans tilværelse mangler. Men da implementeringsproceduren går frygteligt galt, bliver Quaid pludselig en meget jaget mand i virkeligheden og snart er han på vild flugt fra politiet, der kontrolleres af den frie verdens leder, Kansler Cohaagen (Bryan Cranston). Undervejs lykkes det ham at slutte sig til oprøreren, Melina (Jessica Biel), så han kan finde modstandsbevægelsens leder, Matthias Lair (Bill Nighy) og være med til at sætte en stopper for Cohaagens diktatur. Men efterhånden som grænserne mellem fantasi og virkelighed bliver stadigt mere udviskede og det går op for Quaid, at den frie verdens skæbne rent faktisk hviler på hans skuldre, finder han endelig ud af sin virkelige identitet, sin sande kærlighed… og sin uafvendelige skæbne… Filmen, der er en genindspilning af Paul Verhoevens film af samme titel fra 1990 (med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen), er instrueret af Len Wiseman (”Die Hard 4.0”, ”Underworld: Evolution”), skrevet af bl.a. Kurt Wimmer (”Salt”, ”Street Kings”) og produceret af Neal H. Moritz (”21 Jump Street”, ”World Invasion: Battle Los Angeles”). ”Total Recall” har dansk biografpremiere 9. august 2012.