Skytten

Skytten Trailer

Original titel Skytten
Genrer Krimi, Drama, Thriller
Premieredato
Produktionsår 2013
Produktionsland Danmark
Instruktører Annette K. Olesen
Skuespillere Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Kristian Halken, Kim Bodnia
Distributør Nordisk Film Biografdistribution A/S (DK-Cinema)

Synopsis

Den knapt et år gamle danske regering, som er valgt ind på løfter om en utvetydig grøn klimapolitik, annoncerer at den vil støtte et samarbejde mellem danske og amerikanske olieproducenter, om at bore efter olie i det sårbare Nordøst Grønland. Om fem dage vil aftalen blive ”velsignet” af den danske og den amerikanske udenrigsminister i København. Debatten om det kommende olie-eventyr eksploderer, og journalist og politisk kommentator Mia Moesgaard (Trine Dyrholm) anklager den ansvarlige udenrigsminister for at have givet demokratiet det hvide snit. I en direkte diskussion på TV presses hun og siger, at hun ikke vil undre sig, hvis enkelte borgere vil gå meget langt for at få stoppet de risikable olieboringer, ja, endda om nødvendigt bruge vold. Nyligt hjemvendt fra Grønland sidder Rasmus (Kim Bodnia), som er geofysiker og gammel olympisk skytte, og noterer sig disse ord. Han beslutter sig for at etablere en alliance: Hun skriver, jeg skyder! Han kontakter Mia, i første omgang anonymt, og i løbet af de næste fem døgns turbulente begivenheder, hvor Rasmus gør alvor af sin beslutning, og Mia er den eneste i Danmark, der har kontakt med ”Skytten”, tvinges hun ud i skræmmende konkrete overvejelser om kildebeskyttelse, ytringsfrihed, skellet mellem aktivist og terrorist, og om hvorvidt verden har tid til at vente…