Paradis Håb

Paradis Håb Trailer

Original titel Paradies: Hoffnung
Genrer Drama
Premieredato
Produktionsår 2013
Produktionsland Australien,Østrig,Frankrig,Tyskland
Instruktører Ulrich Seidl
Skuespillere Melanie Lenz, Verena Lehbauer, Joseph Lorenz, Viviane Bartsch
Distributør Øst for Paradis

Synopsis

Mens mor Teresa er taget på kærlighedsjagt i det kenyanske ferieparadis, er 13-årige usikre, lidt modløse og noget overvægtige Melanie – mod sin vilje – meget passende sendt på sommerlejr for at tabe sig. Hun modtages på institutionen, der er beliggende isoleret et sted i et østrigsk bjergområde - i et sterilt og farveløst miljø. En personale viser – en tilsyneladende upåvirket Melanie - hen på det lille firepersoners værelse, hun skal bo på de næste mange uger. Men snart ankommer flere ligestillede overvægtige teenagere, og de golde kulisser danner en strålende baggrund for den saft og kraft, der bobler i de unge mennesker. Trods en streng militær disciplin, overvågning og afstraffelse for at træde ved siden af, får Melanie hurtigt nye venner, der heller ikke viser mindste tegn på motivation for et vægttab. De fester igennem på værelserne, ryger smøger og sniger sig i køkkenet om natten for at hente øl og chips. Sammen med en værelseskammerat trækker Melanie i et stramt outfit, lægger makeup og tager for sig af de våde varer, inden de sniger sig ud. Midt mellem ydmygende sportslege – ”Hvis du er glad, og du ved det, klap dit fedt”, strenge kostråd og adskillige afstraffelser i form af ekstra mange armbøjninger og udmattende øvelser, bliver Melanie knyttet tættere og tættere til sin roommate Verena, der hjerteligt beretter om ”sin første gang”. Længslerne og safterne vokser i Melanie, og hun forelsker sig hovedkulds og betingelsesløst i den 40 år ældre lejrlæge … Som i de to tidligere film i trilogien, Paradis Kærlighed og Paradis Tro formår Ulrich Seidl at provokere sit publikum med sort humor og en tragisk-komisk fortælleteknik, når han går lige til stregen. Man frygter det værste – men ender med at blive rørt og mindet om, hvor intens og umulig den er at have med at gøre: Den unge kærlighed.