På Vej

På Vej Trailer

Original titel Na Putu
Genrer Drama
Premieredato
Produktionsår 2009
Produktionsland Østrig,Bosnien og Hercegovina,Kroatien,Tyskland
Instruktører Jasmila Zbanic
Skuespillere Leon Lucev, Mirjana Karanovic, Zrinka Cvitesic, Ermin Bravo, Marija Kohn
Distributør Øst for Paradis

Synopsis

Instruktøren bag det bosniske krigstraumedrama 'Sarajevo - håbets sang' har skabt endnu en rørende og insisterende film om skæbner i sit eget hjemland. Denne gang er krigen dog kun et svagt ekko i baggrunden for den egentlige historie - om religionens splittelse af et parforhold. Luna og Amar er kærester og prøver at få børn. Hun arbejder som stewardesse, men da han fyres fra sit arbejde i lufthavnens kontroltårn for at have drukket på jobbet, krakelerer idyllen lige så stille. Amar møder en gammel soldaterkammerat, der er muslim med stort M, og som tilbyder ham et job i et afsidesliggende muslimsk kollektiv, hvor han også skal bo. Luna mærker så småt, hvordan hendes kæreste ændrer holdning i takt med hans ophold i det isolerede trossamfund. 'På Vej' giver sig i kast med et sprængfarligt emne, men med sin centralt menneskelige historie er den ikke en entydig kritik af religion, men snarere en opsang til fundamentalisme i bred forstand. I rollen som Luna ses en af årets Shooting Stars, Zrinka Cvitesic, der her leverer et både nøgternt og hudløst ærligt portræt af en moderne kvinde i krise.