No Good Deed

No Good Deed Trailer

5/5 4.1/5.0

Original titel No Good Deed
Genrer Horror, Krimi, Thriller
Premieredato
Produktionsår 2014
Produktionsland USA
Instruktører Sam Miller
Skuespillere Leslie Bibb, Idris Elba, Taraji P. Henson
Distributør United International Pictures ApS (DK-Cinema)

Synopsis

En stille, regnfuld sommeraften udvikler sig med chokerende hast til en livsfarlig katten-efter musen leg for en hjemmegående mor til to, da en undsluppet morder finder vej til hendes hus i den klassiske film noir thriller ”No Good Deed” med den Oscar®nominerede Taraji P. Henson og Golden Globe®vindende Idris Elba i hovedrollerne. For nogle år siden valgte Terry (Taraji P. Henson) at forlade sin ellers lovende juridiske karriere som assisterende statsanklager til fordel for en ny tilværelse som hjemmegående husmor til to i en stille, velhavende Atlanta forstad. En regnfuld aften, da hendes mand er bortrejst, ringer den høflige Colin (Idris Elba) på døren til Terrys hjem under påskud af problemer med bilen, og beder om at låne en telefon. Uden at mistænke den charmerende, karismatiske fremmede lader hun ham stå udenfor og går ind for at hente telefonen, men der går ikke mange sekunder før hun lærer på den hårde måde, at gode gerninger ikke altid er ufarlige. Fra det øjeblik bliver Terry terroriseret i sit eget hjem af den iskolde sociopat, men hvad Colin ikke har taget højde for, er, at Terry ikke alene er på hjemmebane, men måske også har både intelligens og vilje til at slå ham i hans eget, sadistiske spil… Filmen er instrueret af Sam Miller (”Among Giants”) efter manuskript af Aimee Lagos (”96 Minutes”) og produceret af Will Packer (”Think Lie a Man”, ”Obsessed”) og Lee Clay (”Very Good Girls”,” 96 Minutes”).