Masterminds

Masterminds Trailer

5/5 4/5.0

Original titel Masterminds
Genrer Komedie, Krimi, Action
Premieredato
Produktionsår 2016
Produktionsland USA
Instruktører Jared Hess
Skuespillere Kristen Wiig, Zach Galifianakis, Jason Sudeikis, Kate McKinnon, Leslie Jones
Distributør Nordisk Film Biografdistribution A/S (DK-Cinema)

Synopsis

I denne forrygende action komedie, der i øvrigt er baseret på virkelige begivenheder, kastes David Ghantt (Zach Galifianakis) ind i en række begivenheder, der spinder ud af kontrol i en grad, der overgår selv hans vildeste fantasi. David er en meget almindelig mand, der er fastlåst i et fuldkomment begivenhedsløst liv; dag efter dag kører han sin pansrede værditransportbil, der transporterer millioner af andre folks penge; og der er ikke meget udsigt til, at noget skal ændre sig til det bedre. Det eneste lysglimt i monotonien er hans flirtende kollega, Kelly Campbell (Kristen Wiig), der da også bliver den katalysator, som kommer til at ændre hans liv for altid. Sammen med en gruppe uforudsigelige kriminelle under ledelse af Steve Chambers (Owen Wilson) – og med en absurd usikker plan for kuppet – lykkes det David at overgå både de andres og sine egne forventninger, da han slipper væk med $17 millioner i kontanter… - Det eneste problem opstår faktisk i det øjeblik, han overgiver pengene til sine medskyldige, for det eneste element i planen, han ikke kender til, er, at det er ham alene, der skal tage skraldet for kuppet. Men da banditterne begynder at brænde kontanterne af på sprut, kvinder og bling i luksusklassen, efterlader de så tydelige spor, at selv David kan følge dem. Så mens han selv er på vild flugt fra både myndighederne og den noget alternative hitman, Mike McKinney (Jason Sudeikis), forsøger han med alle forhåndenværende midler at få retfærdigheden til at ske fyldest for sine tidligere medskyldige… Filmen er instrueret af Jared Hess (Napoleon Dynamite, Nacho Libre) og er produceret af bl.a. Ryan Kavanaugh (Fighter, Limitless, Zombieland). Masterminds kommer i de Danske biografer i september 2015 og distribueres i Danmark af Nordisk Film.