Louise-Michel

Louise-Michel Trailer

Original titel Louise-Michel
Genrer Komedie, Drama
Premieredato
Produktionsår 2009
Produktionsland Frankrig
Instruktører Gustave de Kervern, Benoit Delépine
Skuespillere Mathieu Kassovitz, Bouli Lanners, Albert Dupontel, Yolande Moreau, Robert Dehoux, Catherine Hosmalin
Distributør Sunrise Film Distribution

Synopsis

På en fabrik i det kriseramte Picardiet i Frankrig får en gruppe kvindelige arbejdere en slem overraskelse, da de en morgen må sande, at hele fabrikken er blevet ryddet natten over, og chefen er stukket af. Og overraskelsen bliver ikke mindre, da fagforeningsrepræsentanten afslører deres kompensation: 2.000 Euro pr. snude for 40 års slid på fabrikken. Men kvinderne lader sig ikke sådan slå ud og beslutter at sammenlægge pengene for at finansiere en ny forretning. Mange ideer kommer på bordet, herunder åbningen af et pizzeria og produktionen af en nøgenkalender, men intet vækker rigtig begejstring. Men så kommer Louise - en semi-retarderet analfabet, der tidligere har nakket en bankdirektør og nu fanger duer i rottefælder for at spæde de beskedne kostpenge op – med en idé: de kan hyre en professionel lejemorder til at slå chefen ihjel! Til jobbet hyrer hun den selvbestaltede sikkerschef for en trailerpark, Michel. Men det viser sig hurtigt, at han er ude af stand til at myrde noget som helst, hvorfor han får sin døende kusine til at udføre jobbet. Efter mordet viser det sig imidlertid, at den egentlige boss bor andetsteds, og så går den vilde jagt på de sande bagmænd bag fabrikslukningen!