Leviathan

Leviathan Trailer

Original titel Leviafan
Genrer Drama
Premieredato
Produktionsår 2014
Produktionsland Rusland
Instruktører Andrey Zvyagintsev
Skuespillere Elena Lyadova, Vladimir Vdovichenkov, Aleksey Serebryakov, Roman Madyanov
Distributør Camera Film A/S (DK-Cinema)

Synopsis

’’Leviathan’ et kraftfuldt mesterværk, der giver årets hovedkonkurrence et løft op til luftlagene, hvor englene synger bas med vodkasprukken røst.' Således lød dommen fra Politikens Kim Skotte, da Andrey Zvyagintsevs ‘Leviathan’ havde verdenspremiere i Cannes. Årets russiske Oscarkandidat stryger hverken magthaverne eller den menige befolkning med hårene. Filmen udspilles i en vindblæst by på Kolahalvøen, hvor Kolya har indrettet sig med sin anden hustru og sin søn fra første ægteskab. Uheldigvis har byens anløbne borgmester udset sig lige netop den grund, som Kolyas hus befinder sig på, til et større byggeprojekt. Kolya engagerer en gammel advokatven, men individet har ikke stærke odds, når først magtbrynden ruller sig ud. De iskolde horisonter domineres af skibsvrag og skelettet fra en strandet hval, men selv om symbolikken står lysende klart, lodder ’Leviathan’ store menneskelige, moralske og politiske dybder. Mange har sammenlignet med salig Tarkovskijs stærkeste film, men Zvyagintsevs værk er mest af alt af en monomentalitet, som vi bedst kender det fra den store russiske litteratur.