Let me in

Let me in Trailer

4/5 3.4/5.0

Original titel Let Me In
Genrer Horror, Mystik, Drama, Fantasy, Thriller
Premieredato
Produktionsår 2010
Produktionsland Storbritannien,USA
Instruktører Matt Reeves
Skuespillere Chloe Moretz, Richard Jenkins, Kodi Smit-McPhee, Elias Koteas, Cara Buono
Distributør Miracle Film Distribution

Synopsis

Genindspilning af den svenske succesgyser "Lad den rette komme ind". Instruktøren af "Cloverfield", Matt Reeves, genskaber den originale stemning, hvor handlingen nu er hensat til en snefyldt vinter i New Mexico, 1983, hvor den ensomme 12-årige Owen bliver ven med den mystiske nye pige, Abby, der flytter ind ved siden af. Stephen King kalder "Let Me In" for den bedste amerikanske gyserfilm de sidste 20 år og John Ajvide Lindqvist, den svenske forfatter af romanen bag filmen, kalder sig selv for den heldigste mand i verden at have ikke bare én men to fremragende biografversioner af sin debutroman og filmen er blevet utrolig flot modtaget af den førende internationale presse, som bl.a. skriver: "Den uhyggeligste og mest elegant filmede gyser, jeg har set i årevis" Lou Lumenick, New York Times "Dette er mere end bare en respektfuld genindspilning. Let Me In er stilfuld og helt igennem uhyggelig" Joe Morgenstern, Wall Street Journal "Jeg var overbevist om, at et Hollywood-remake af Tomas Alfredsons flotte svenske vampyrfilm ville være helligbrøde. Jeg tog fejl." Peter Travers, Rolling Stone "Den poetiske svenske vampyrfilm er blevet uhyggeligt godt transformeret til New Mexico" David Edelstein, New York Magazine "Bemærkelsesværdig - dem som forventer en vampyrfilm vil blive glædeligt overrasket over at se en god film" Roger Ebert, Chicago Sun-Times Rollen som Owen spilles af nu 14-årige Kodi Smit-McPhee som fik sit gennembrud sidste år overfor Viggo Mortensen i John Hillcoats "The Road". Abby spilles af 13-årige Chloe Moretz, som spillede Hit-Girl i Matthew Vaughns "Kick-Ass" og har hovedrollen i den kommende fortsættelse. Hun har spillet med på film siden hun var syv og har bl.a. medvirket i "500 Days of Summer", "Big Momma's House 2" og "The Eye", ligesom hun har lagt stemmer til figurer i animationsfilm som "Bolt" og "Peter Plys"-film. Som Abbys mystiske "far" ses Richard Jenkins, der for alvorligt brød igennem i 2007 med sin Oscar-nominerede hov