Les Miserables

Les Miserables Trailer

4/5 3.9/5.0

Original titel Les Miserables
Genrer Musik, Musical, Romantik, Drama
Premieredato
Produktionsår 2012
Produktionsland Storbritannien,USA
Instruktører Tom Hooper
Skuespillere Helena Bonham Carter, Anne Hathaway, Russell Crowe, Sacha Baron Cohen, Hugh Jackman, Amanda Seyfried
Distributør United International Pictures ApS (DK-Cinema)

Synopsis

”Les Misérables” følger straffefangen Jean Valjean, som gennem en barmhjertighedsgerning bliver omvendt til at gøre godt i resten af sit liv. Han skjuler sin identitet for at få succes og indflydelse, men bliver hele tiden fulgt som af en skygge af den ihærdige politiinspektør Javert, der ikke tror, at mennesket kan forandre sig. Undervejs kommer Valjean dog til at gøre arbejdersken Fantine uret, og han kommer for sent til at redde hendes liv. For at gøre det godt igen tager han sig i stedet af hendes lille datter Cosette, som han løskøber fra det skurkagtige Thénardier-par. Efter mange år i skjul, hvor Cosette vokser sig stor og smuk, trues Valjeans tilværelse på ny, da hun forelsker sig i den unge Marius – en af de revolutionære studenter, der bygger barrikader i Paris’ gader. Jean Valjean må vælge mellem at flygte eller prøve at redde Marius, og derved kommer hans veje igen til at krydses med Javerts. Victor Hugos store roman blev i 1980 omskabt til en musical af Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg og siden omsat til engelsk i 1985, hvorefter den har spillet kontinuerligt til i dag – også med flere opførelser herhjemme. Med Hugh Jackman og Russell Crowe i de store roller som Jean Valjean og Javert overfører instruktøren Tom Hooper (”Kongens store tale”) verdens længst spillende musical, ”Les Misérables” til film, på en gang realistisk og fantastisk. Fra straffefangernes hårde arbejde i dokkerne til barrikaderne blandt oprørske studenter tager filmen os gennem Victor Hugos dramatiske fortælling om godt og ondt gennem tyve bevægende år af Frankrigs historie – alt samme sat i pragtfuld musik og sunget – live – af filmens skuespillere.