Gensynet

Gensynet Trailer

Original titel Återträffen
Genrer Drama
Premieredato
Produktionsår 2013
Produktionsland Sverige
Instruktører Anna Odell
Skuespillere Sandra Andreis, Anders Berg, Kamila Benhamza, Anna Odell
Distributør Camera Film A/S (DK-Cinema)

Synopsis

I 2009 lod den svenske kunstner Anna Odell sig indlægge på psykiatrisk afdeling efter at have villet springe ud fra en bro i Stockholm. Det viste sig at være et kunstprojekt - og hendes første film 'The Reunion' er ikke mindre kontroversiel. Forhåbentlig kommer den til at vække mindst lige så stor debat. Odell har igen placeret sig selv i et skånselsløst centrum, hun selv har iscenesat - men baseret på virkelige begivenheder. Hun blev mobbet som barn. Og da hendes skoleklasse holdt 20-års jubilæum, blev hun ikke inviteret. 'The Reunion' er Annas forestilling om hvordan aftenen var gået, hvis hun selv havde været inviteret og kunne konfrontere sin barndoms tyranner. Det går ikke overraskende fuldstændig galt, og det er kun begyndelsen. Efter det fiktive 'gensyn' opsøger Odell nemlig sine virkelige, tidligere klassekammerater for at vise dem filmen og få deres reaktion. Herfra eskalerer filmen til det yderste - også formmæssigt. I sin refleksion over mobning, skyld og ansvar placerer den sig i et konceptuelt grænseland mellem virkelighed og iscenesættelse, hvor stand-ins og rekonstruktioner går i ét med Odells hævnfantasi. Det er chokerende og benhårdt, men med en pointe. For de ubehagelige konsekvenser af mobning, som hendes film konfronterer os med, er kun alt for reelle.