Django Unchained

Django Unchained Trailer

5/5 4.5/5.0

Original titel Django Unchained
Genrer Drama, Action, Western
Premieredato
Produktionsår 2012
Produktionsland USA
Instruktører Quentin Tarantino
Skuespillere Jamie Foxx, Leonardo DiCaprio, Don Johnson, Christoph Waltz
Distributør Sony Pictures (dk)

Synopsis

Vi befinder os i de amerikanske Sydstater to år før borgerkrigen. Django, (Jamie Foxx), en slave, hvis brutale fortid hos sine tidligere ejere leder til mødet med den tyskfødte dusørjæger, Dr. King Schultz (Christoph Waltz), der er på jagt efter de morderiske brødrene Brittle, men uheldigvis er det kun Django, der kan lede ham til sit bytte. Så Schultz køber Django med løfte om, at han vil få sin frihed så snart brødrene Brittle er fanget; døde eller levende. Da opgaven er løst med tilfredsstillende resultat, lever Schultz op til sit løfte og frigiver Django, hvorefter de to mænd beslutter sig for at fortsætte samarbejdet. Så Schultz tager på jagt efter Sydstaternes Most Wanted med Django som effektiv makker. Med sin store jagterfaring er Django en meget væsentlig del af samarbejdet, men sideløbende er han meget fokuseret på sin egen plan om at finde og redde sin kone, Broomhilda (Kerry Washington), som han mistede til slavehandlere mange år tidligere. Django og Schultzs jagt leder dem efterhånden til Calvin Candie (Leonardo DiCaprio), ejeren af den berygtede plantage, Candyland. Men da de ser sig omkring på ejendommen og det lykkes dem at finde Broomhilda, bliver Candies betroede slave, Stephen (Samuel L. Jackson), mistænksom. Snart følger skjulte øjne deres mindste bevægelser, og egnens hemmelige broderskab går i gang med at planlægge deres snarlige og meget ubehagelige afgang fra denne jord. Hvis det skal lykkes Django, Schultz og Broomhilda at undslippe, må de nu vælge mellem frihed eller sammenhold, selvopofrelse eller overlevelse… - “Django Unchained” er skrevet og instrueret af Oscar®vindende Quentin Tarantino.