Det Gode Hjerte

Det Gode Hjerte Trailer

Original titel The Good Heart
Genrer
Premieredato
Produktionsår 2009
Produktionsland
Instruktører Dagur Kári
Skuespillere Paul Dano, Brian Cox, Isild Le Besco, Stephanie Szostak
Distributør Scanbox (DK-Cinema)

Synopsis

Det gode hjerte er islandske Dagur Káris amerikanske instruktørdebut og er et skævt og stilistisk drama med masser af hjertevarme, krøllet visdom og kulsort humor. Karakterskuespilleren Brian Cox er eminent og Paul Dano (Little Miss Sunshine og There Will Be Blood) viser, hvorfor han er en af indie-scenens helt store up-coming stjerner. Dagur Kári er uddannet fra Den Danske Filmskole og står bag anmelderfavoritterne Noi albinoi og Voksne mennesker. Det gode hjerte er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2010. Lucas (Paul Dano) er havnet i en blindgyde. Han er ung, hjemløs og holder til i en papkasse under Brooklyn Bridge. Med en total mangel på tro på fremtiden prøver Lucas at tage sit eget liv, men som alt andet mislykkes det også. På hospitalet er Lucas tvunget til at dele stue med særlingen Jacques (Brian Cox) - en gammel gnaven barejer, hvis usunde livsstil har kostet ham flere hjerteanfald. Jacques har ingen familie og med fare for at falde død om hvert øjeblik beslutter han sig for at tage Lucas under sine vinger, så han kan overtage biksen. Lucas flytter ind og begynder en hektisk oplæring i baren, hvor der hersker en helt unik misantropisk atmosfære og hvor dystre filosofiske skævvridninger er del af charmen. Mod alle odds opstår et ejendommeligt venskab mellem de to særlinge og alt tegner til at gå efter planen, lige indtil en drivvåd og ulykkelig stewardesse gør sin entré...