Blodets Bånd

Blodets Bånd Trailer

Original titel Blodets Baand
Genrer Drama
Premieredato
Produktionsår 2013
Produktionsland Danmark
Instruktører Christian Sønderby Jepsen, Pernille Bervald Jørgensen
Skuespillere N/A
Distributør DOXBIO

Synopsis

Svend har 16 børn. De fire yngste har han sammen med Gitte, som han netop er ved at blive skilt fra efter 28 års turbulent ægteskab. Samtidig har Svend og Gittes yngste datter, Christina, besluttet sig for at flytte hjemmefra. Men opbruddet i familien åbner en byge af spørgsmål – især for Christina, som er på vej ind i voksenlivet uden rigtig at kunne huske noget fra sin barndom. Christina vil for eksempel gerne vide, hvorfor hun og hendes tre hel-søskende blev tvangsfjernet, da de var små. Men Svend og Gitte lider af en slags kollektiv hukommelsessvigt og er ude af stand til at give et fornuftigt svar. De mener begge at tvangsfjernelsen blev iværksat på falske anmeldelser fra et nært familiemedlem. For at hjælpe sin datter – og sin egen hukommelse på gled – beslutter Svend sig for at søge aktindsigt hos kommunen. Ved at læse dokumenterne fra dengang er han overbevist om, at han én gang for alle kan bevise overfor Christina og resten af verden, at tvangsfjernelsen var en fejl. Og en dag kommer posten så med en meget stor kasse fyldt med sagens akter om Svend og hans mange børn. Sammen med Christina og hendes søster Michelle graver Svend sig ned i den fortid, som ingen rigtig kan huske – og de tre kommer ud på en rejse, som er alt andet end køn.