Blackhat

Blackhat Trailer

4/5 3/5.0

Original titel Blackhat
Genrer Krimi, Drama, Action, Thriller
Premieredato
Produktionsår 2014
Produktionsland USA
Instruktører Michael Mann
Skuespillere John Ortiz, Viola Davis, Chris Hemsworth, Tang Wei
Distributør United International Pictures ApS (DK-Cinema)

Synopsis

Et atomkraftværk i Kina er lige ved at nedsmelte. Den amerikanske varebørs går amok. Nogen er i stand til at gennemtrænge selv de bedste firewalls og plante en virus i de netværk, der styrer stadig større dele af samfundet. Det fører til et usædvanligt samarbejde mellem det kinesiske cyberforsvar og FBI. Og til alles overraskelse beder den kinesiske Kaptajn Chen de amerikanske myndigheder løslade en dømt hacker, Nicholas Hathaway. Det er Chens gamle studiekammerat fra MIT, og han ved, at Hathaway om nogen er manden, der kan gennemskue cyperterroristernes metoder og opspore den ansvarlige for de mystiske angreb. Hathaway er ganske vist glad for at slippe ud af fængslet, men de mange års fangenskab har også ændret ham, så samarbejdet går trægt. I hvert fald indtil hans evner til at gennemskue mønstre og koder bliver udfordret af Chens søster, der også arbejdet på holdet. Jagten på cyberterroristerne foregår ikke blot på nettet, men fører også Hathaway og Chen på en rejse fra Chicago til Los Angeles og videre til Malaysia i sporet på de skader, som den ødelæggende virus skaber. Michael Mann, der har skabt banebrydende thrillers fra ”Manhunter” og ”Heat” til ”The Insider” og ”Collateral”, lader sig inspirere af virkelighedens cyber-angreb og kaster lys på det moderne samfunds sårbarhed over for angreb på de computere, der styrer stadig flere funktioner. Chris Hemsworth spiller den dømte hacker, der får chancen for at vinde friheden tilbage, mens Wang Leehom og Tang Wei spiller Kaptajn Chen og søsteren, Chen Lien.