Amour

Amour Trailer

5/5 4.4/5.0

Original titel Amour
Genrer Romantik, Drama
Premieredato
Produktionsår 2012
Produktionsland Østrig,Frankrig,Tyskland
Instruktører Michael Haneke
Skuespillere Isabelle Huppert, Jean-Louis Trintignant, emmanuelle Riva
Distributør Camera Film A/S (DK-Cinema)

Synopsis

’En rørende film om den evige, altopofrende kærlighed mellem to gamle mennesker’, lød Informations overskrift fra Cannes, hvor Michael Haneke atter understregede sit mesterskab – og på allermest selvfølgelige facon føjede endnu en Guldpalme til CV’et. Åbningsscenen er klassisk Haneke. En gruppe politifolk bryder en dør op og trænger ind i en lejlighed i Paris, hvor de bange anelser bekræftes: I sengen ligger en død kvinde. Herfra oprulles historien om Georges (Jean-Louis Trintignant) og Anne (Emmanuelle Riva), hvis harmoniske hverdag langsomt kuldsejler, efterhånden som hun får det værre og værre ovenpå først ét og siden ét til slagtilfælde. Anne vil ikke indlægges på noget hospital, så Georges passer hende hjemme i lejligheden assisteret af en sygeplejerske – til deres datter Evas (Isabelle Huppert) store misbilligelse.